Dildmayonnaise

Del opskrift

Ingredienser

Ingredienser
1 stort bundt dild
2 æggeblommer
1,5 spsk dijonsennep
2-3 spsk citronsaft
6 dl majs- eller solsikkeolie
1 tsk havsalt
Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Krydderurteolie

Skyl dildbundtet, skær den groveste del af stænglerne af og slyng urterne tørre i en salatslynge eller i et viskestykke. Kom dem i en blender med 3 dl af olien og blend i et par minuter, til olien er lun, grøn og uden hele stykker urter. Kom evt. olien igennem en finmasket sigte, hvis mayon- naisen skal være helt glat. Bland nu urteolien med resten
af olien.

Krydderurte-mayonnaise

Kom æggeblommerne i en stor skål sammen med sennep, lidt salt, friskkværnet peber og 2 spsk citronsaft og pisk det godt sammen med en elpisker, eller hvis du har et godt ballonpiskeris til at samle mayonnaisen med. Pisk nu krydderurteolien i æggeblommerne lidt ad gangen i en tynd stråle. Hæld langsomt, så olien hele tiden når at blive pisket ind i æggeblommerne. Hold af og til en pause med olien og pisk mayonnaisen godt igennem. Fortsæt til al olien er tilsat, pisk igen godt igennem.

Smag til sidst til med salt og evt. ekstra citronsaft, dildmayonnaisen smager bedst, hvis den er lidt til den syrlige side. Kom gerne krydderurtemayonnaisen i en sprøjtepose.

Stil straks mayonnaisen på køl, hvor den kan holde sig i 5-6 dage.

Se hvordan Adam laver den perfekte dildmayonnaise her

Se de mange andre lækre opskrifter fra Aamanns

  • Alle opskrifter
  • Aamanns Grønne Køkken
  • Smørrebrød
  • Sødt
  • Tilbehør

Info vedrørende ordrebestillinger
til søndag den 19. september

Grundet halvmaraton i indre by søndag den 19. september, er vi desværre nødsaget til, at lukke ned for webshoppen
fra kl. 10.00 til kl. 16.00.
Vi tager kun imod bestillinger der kan afhentes fra vores
 Deli & Takeaway på Øster Farimagsgade 10.

Du/I er velkommen til at ringe på 20805201, som vil være behjælpelig med at oprette en ordre.