Bestilling, ændring og annullering
Hvor meget skal jeg bestille?
Hvor mange stykker smørrebrød anbefaler I per person?
- Vi anbefaler som udgnagspunkt 3 stykker af vores almindelige stykker smørrebrød per person til et mættende måltid. Er du i tvivl om det slår til, kan du altid bestille lidt ekstra stykker til de mest sultne.
- Vores lune stykker er lidt større og mætter lidt mere end et almindeligt stykke.
Hvor mange stykker minismørrebrød anbefaler I per person?
- Vores minismørrebrød er halvt så store som vores almindelige smørrebrød. Vi anbefaler som udgangspunkt 6 stykker minismørrebrød per person.
- Hvis du ønsker et mindre og lettere måltid, anbefaler vi 3-4 stykker minismørrebrød per person.
Hvor mange tilvalg anbefaler I per person til vores 7-retters menuer?
- Vores 7-retters menuer er et mættende måltid i sig selv.
- Vi anbefaler at vælge tilvalg, hvis du ønsker et større udvalg af retter, eller hvis menuen skal nydes over længere tid.
- Man kan som udgangspunkt ikke udskifte retter i menuerne, da det er en fast menu, hvis I er et selskab på over 20 gæster, kan vi I nogle tilfælde gøre en undtagelse.
Hvornår skal jeg bestille og hvad er optimalt i forhold til mængden?
Du kan bestille smørrebrød med en times varsel til samme dag, men jo før er altid bedre, så vi kan forberede os bedst muligt på jeres ordre. Den mest optimale tidsramme for bestilling er smørrebrød er som følger:
- 0 – 25 stykker smørrebrød – samme dag
- 25 – 50 stykker – 1 døgns varsel
- 50 – 75 stykker – 2 døgns varsel
- 75 – 100 stykker – 3 døgns varsel
- 100 – 250 stykker – 5 døgns varsel
- Over 250 stykker – kræver nærmere vurdering, kontakt venligst Customer Care.
Du kan bestille minismørrebrød med 36 timers varsel. Den mest optimale tidsramme for bestilling af minismørrebrød er som følger:
- 0 – 100 stykker mini – 36 timers varsel
- 100 – 200 stykker mini – 3 døgns varsel
- 200 – 350 stykker mini – 5 døgns varsel
- 350 – 500 stykker mini – 1 uges varsel
- Over 500 stykker mini – kræver nærmere vurdering, kontakt venligst Customer Care.
Du kan bestille 7-retters menuer med 3 døgns varsel. Den mest optimale tidsrame for bestilling af 7-retters menuer er som følger:
- 0 – 15 kuverter – 3 døgns varsel
- 15 – 25 kuverter – 5 døgns varsel
- 25 – 50 kuverter – 1 uges varsel
- 50 – 75 kuverter – 2 ugers varsel
- over 75 kuverter – kræver nærmere vurdering. kontakt venligst vores Customer Care.
Kan jeg ændre i en ordre der allerede er oprettet?
Du kan godt foretage ændringer i en ordre der allerede er oprettet, så længe det ikke overskrider vores regler og vilkår for ændringer, dette fremgår af vores handelsbetingelser. Kontakt venligst vores Customer Care, så forsørger vi at hjælpe bedst muligt.
Kan jeg annullere min ordre?
Du kan godt annullere din ordre. Læs vores handelsbetingelser her, for at få svar på hvordan vi håndterer ordreannulleringer.
Specielle kostbehov
Hvordan med allergier?
- Vi imødekommer allergier, så vidt det er muligt.
- I Aamanns webshop ved hvert produkt i højre hjørne, finder du information omkring allergener og hvilke muligheder der er.
- Nævn gerne i kommentarfeltet ved bestillingen hvilke allergener vi skal tage højde for og hvilke stykker der ønskes.
- Har vi ikke mulighed for at imødekomme dit ønske vil vi kontakte dig og prøve at finde en løsning.
- Vi pakker som udgangspunkt maden med allergi-hensyn i æske for sig og markere tydeligt med label.
Hvordan imødekommer I veganere?
- Vi imødekommer veganere, her tager vi udgangspunkt I vores vegetariske stykker smørrebrød og laver dem vegansk.
- Vores lune stykker smørrebrød samt desserter kan ikke laves vegansk.
- Vores 7-retters menu kan laves vegansk, vi tager udgangspunkt i retterne fra vores 7-retters vegetar menu, vi garantere dog ikke 7 forskellige retter, men selve mængden vil være den samme.
Alt om levering
Hvor længe kan maden leveres i forvejen?
- Vi anbefaler at få ordren leveret så tæt på spisetid som muligt, så maden er helt frisk, samtidig opnås den bedste kvalitet. Skal smørrebrødet/minismørrebrødet stå mere end 30 minutter inden det skal spises, anbefaler vi at få leveret smørrebrødstoppings herunder sprødt og urter med på siden, på den måde får smørrebrødet det bedste udtryk, hvis man selv står får at færdigpynte dem inden servering.
Hvor kan jeg bestille levering til?
- Vi tilbyder levering i hele Storkøbenhavn og store dele af Nordsjælland.
- Hvis dit postnummer ikke er registreret i vores system, så kontakt os og hør om mulighederne for levering til din adresse. Kontakt Customer Care på 20805200 eller skriv til [email protected]
Hvad koster leveringen?
- Prisen for levering af smørrebrød og sæsonmenuer starter fra 89 kr. og 310 kr. for vores minismørrebrød. Leveringsprisen varierer efter dit postnummer og størrelsen på din ordre.
Hvornår kan jeg forvente min levering?
- Vi bestræber os på at levere på dit ønskede leveringstidspunkt, bemærk at leveringstiden kan variere alt efter hvor travlt vi har, vores estimerede leveringstid er som udgangspunkt -/+ 30 minutter. I særligt travle perioder som Julen og Påsken, kan du forvente en længere leveringstid, bestil derfor maden i god tid, så vidt det er muligt .
- Leveringstidspunktet fremgår af din ordrebekræftelse, som du modtager kort tid efter din bestilling er gået igennem til os. Hvis du har oprettet en webshop brugerprofil, vil leveringstiden også kunne ses i din ordrehistorik.
Hvordan bliver min bestilling leveret?
- Hvis du har bestilt mad til levering via Aamanns’ webshop benytter vi vores samarbejdspartner DeliverIT, der står for al udbringning af vores mad. DeliverIT kan kontaktes direkte på tlf.+45 93866766, hvis du har spørgsmål til din kørsel på dagen.
Hvordan giver jeg buddet en besked?
- Har du en særlig information, der gør leveringen lettere for buddet ift. din levering, så er der mulighed for at skrive en bemærkning til chaufføren i forbindelse med bestillingen. Bemærk at du meget gerne må skrive denne besked på engelsk.
- Skulle du komme i tanke om, at der skulle være en note til leveringen senere i dag, kan du ringe direkte til DeliverIT kundeservice på telefon +45 93866766
Hvor er min ordre?
- Din ordre leveres i samarbejde med DeliverIT. Hvis din bestilling er forsinket eller udeblevet, kontakt da venligst DeliverIT kundeservice på telefon +45 93866766
Anretning og emballage
Hvordan bliver smørrebrødet anrettet?
- Vores smørrebrød bliver anrettet i vores FCS-godkendte engangsemballage hvorfra det er nemt at stille på bordet til en buffet eller tallerkenanrette det.
- Smørrebrødet bliver pyntet færdigt med det sprøde element og urter, så det er nemt for dig at gå til. Vi anbefaler at få ordren leveret så tæt på spisetid som muligt, så du får det helt frisk og dermed den bedste kvalitet. Skal smørrebrødet stå mere end 30 minutter inden det skal spises anbefaler vi at få leveret pynten ved siden af, da det ellers kan nå at falde lidt sammen. Skriv blot hvis du ønsker pynten ved siden af stykkerne, i kommentarfeltet på din ordre.
- Vi pakker som udgangspunkt ordrerne så vi bruger så lidt emballage som muligt, men hvis du ønsker f.eks. portionsanrettede ordrer – dvs. én æske pr. person, kan vi godt håndtere dette. Skriv venligst “portionsanrettet” i kommentarfeltet. Vi forbeholder os retten til at tillægge et ordregebyr ved portionsanretning. Du kan læse mere om dette her.
- Hvis du ønsker smørrebrødet anrettet på sorte skiferfade, kan dette naturligvis også lade sig gøre. Kontakt venligst vores Customer Care, [email protected], så hjælper vi med at ændre din ordre, så den anrettes på skiferfade i stedet for. Skiferfade skal returneres til Aamanns. Vi forbeholder os retten til at opkræve betaling for ikke returnerede skiferfade.
Hvordan bliver minismørrebrødet anrettet?
- Du kan enten vælge at få minismørrebrødene leveret i vores FCS-godkendte engangsemballage, eller du kan vælge at få dem anrettes på vores fine bambusfade. Bambusfadene er lidt dyrere i levering og skal afleveres tilbage til vores Deli og Takeaway efter brug.
- Det er især vores store anbefaling at få toppings leveret med på siden, hvis minismørrebrødet leveres på fade, her opnås der klart det mest skarpe og friske udtryk ved at man selv står for at færdigpynte dem inden servering, Vi vil altid sørge for at det er let at gå til.
Hvor mange minismørrebrød er der i hver æske / på hvert fad?
- Der kan være op 20 stykker minismørrebrød i hver æske, hvis du vælger vores engangsemballage.
- Der kan være 25 stykker minismørrebrød på ét fad, hvis du vælger bambusfade.
Hvordan bliver minismørrebrød anrettet?
- Vi anretter som udgangspunkt ordren så hver variant ligger sammen – f.eks. på ét fad eller i én æske.
- Hvis du ønsker at få minismørrebrød blandet så der er flere forskellige varianter anrettet sammen på ét fad, pålægger vi ved større ordrer et gebyr, da det er en tidskrævende proces. Læs vores handelsbetingelser her for læse mere om gebyret.
Hvordan bliver sæsonmenuen anrettet?
- Vores sæsonmenu bliver altid anrettet i vores FSC-godkendte engangsemballage, som er lige til at stille på bordet. Der kan være elementer i menuen, der kan lunes, her vil emballagen være egnet til at komme i ovnen, så det er nemt at gå til. Har du ikke mulighed for at lune retterne, kan de også nydes kolde. Der er med andre ord ingen af vores retter der kræver tilberedning.
- Emballagen skal ikke returneres til os efter brug.
- Ved større bestillinger (over 10 kuverter) vil vi anrette menuen med mere end ét fad af hver ret.
- Alle retterne leveres med de sprøde elementer og urterne ved siden af, så det kan pyntes af lige inden servering. Det er nemt at gå til da vi markerer hvilke toppings hører til hvilke retter.
Reklamation
Hvad hvis jeg mangler noget af min bestilling?
- Skulle du komme ud for fejl og mangler i din ordre, så kontakt gerne Customer Care på 20805200 i kontorets åbningstider, som er mandag til fredag fra 09.00 til 16.00, eller skriv til [email protected], så finder vi en passende løsning til dig. Há gerne dit ordrenummer klar ved henvendelse.
Hvad hvis jeg er utilfreds med min ordre?
- Skulle du mod al forventning komme ud for at modtage mad, der ikke lever op til vores skarpe kvalitetskrav, må du hurtigst muligt kontakte os, så vi kan blive bekendt med den oplevelse, du har haft. Ring til os på 20805200 eller skriv til [email protected], så finder vi en passende løsning til dig.
- Billededokumentation er enormt brugtbart for os til videre feedback og fremtidig kvalitetssikring.
Hvordan er min fortrydelsesret?
- Der er ikke fortrydelsesret på mad og levnedsmidler.
- Du har naturligvis 14 dages fortrydelsesret på alle andre varer som f.eks. vores sæber og kogebøger så længe emballagen er ubrudt.
- Hvis du ønsker at returnere dine varer så skriv til [email protected] Há gerne dit ordrenummer klar ved henvendelse.
Mine varer er ødelagte eller beskadiget ved levering, hvad gør jeg?
- Skulle du, trods vores procedurer og bedste intentioner, modtage varer, der er gået i stykker ved modtagelse, håber vi at høre fra dig med det samme. Ring til os på 20805200 eller skriv til [email protected], så finder vi en passende løsning.
- Hav gerne dit ordrenummer klar ved henvendelse.
- Sender du en mail, vil vi blive rigtig glade for at få billeddokumentation med. Dette er blot til videre feedback og fremtidig kvalitetssikring.