SELSKABER I AAMANNS KØKKEN

I Aamanns Køkken, vores selskabslokale på Refshaleøen, får I langborde, åbent køkken, terrasse ned mod vandet og et stort dansegulv. Aamanns Køkken har Det Økologiske Spisemærke i sølv, hvilket betyder, at vi bruger mellem 60-90% økologiske råvarer i vores køkken.

Bryllup_AdamSund_1

Aamanns selskabslokaler på Refshaleøen

Vores selskablokale, Aamanns Køkken, ligger i B&W's tidligere lagerlokaler på Refshaleøen. Med næsten 8 meter til loftet svæver et stemningsskabende lampehav over de rå betongulve, og i det store åbne køkken kan man følge kokkenes arbejde.

Det historiske industrilokale ligger ned til vandet med udsigt til langelinje og giver mulighed for ankomst med båd. Om sommeren har vi store krydderurtebede på vores terrasse, hvorfra man med at glas kølig vin i hånden kan nyde solnedgangen over København.

Vi skræddersyr vi alle selskaber i samarbejde med vores kunder. Med det gode værtskab og den store velsmag i fokus står Aamanns Køkken klar til at tage imod dig og dine gæster og sikre, at I får lige præcis den aften, I drømmer om.

Vi har plads til over 200 spisende gæster og lokalerne kan tilpasses mange forskellige behov. Alt lige fra bryllupper, til barnedåb, langbordsmiddage, firmafester, receptioner, smørrebrødsværksted og teambuilding-arrangementer er løbet af stablen hos os.

Vi laver mad, hvor velsmag, bæredygtighed, råvarekvalitet og sæsonvariation harmonerer. Respekten for kokkehåndværket er en drivende kraft i Aamanns. Vi laver mad fra bunden af ordentlige råvarer. Vi handler lokalt og har Det Økologiske Spisemærke i sølv. Frugt og grønt er i sæson, fisken er bæredygtig, og kødet kommer fra dyr, der har levet et anstændigt liv på friland.

Naturligvis tager vi alle nødvendige forholdsregler i relation til Covid-19. Derfor har vi i denne tid begrænset vores maks. kapcitet til 104-150 gæster afhængig af bordopstilling. Vi har en række ekstra procedurer omkring afspritning, tilgængelig håndsprit, portionsanrettet serveringer, mulighed for god afstand mellem pladserne mm., så alle vores gæster kan føle sig trygge i vores rammer.

Se eksempel på en menu fra Aamanns Køkken herunder.

Rustikt og hyggeligt selskabslokale hos Aamanns på Refshaleøen.

"1000 tak, for den helt fantastiske ramme I lagde til vores sommerfest i fredags. Vi synes alle, at det var en fantastisk aften, som forløb virkelig godt – stor cadeau til jer! Maden var super lækker, drinksene ligeså. Der var ikke en finger at sætte! Vi håber, at vore veje vil krydse igen."

- Pia Møller fra Qvartz, sommerfest med 210 gæster

"1000 TAK for en fantastisk dag hos Jer. Alle var fuldstændig overvældet over maden. Den får 6 stjerner ud af 6! Hele dagen var lige, som vi ønskede det. Alt personale var smilende, venlige og hjælpsomme hele vejen igennem.  Alt fra jeres side var gennemført!"

Bodil og Bjarne, rund fødselsdag for 85 gæster

"Tusind tak for en mindeværdig aften i lørdags. Festen overgik alle forventninger og vi var utrolig glade for valget af Aamanns, ligesom vores gæster i øvrigt. En stor tak til køkken og i særdeleshed jer tjenere for at give os en ekstraordinær aften."

- Martin og Anne, bryllup for 90 gæster.
bryllupsgæster sjelende til Aamanns Køkken

Sådan finder du os

Det er let at komme til Refshaleøen uanset om du er på cykel, i bil eller med bus.

Buslinje nr. 2A standser blot få min. gang fra vores lokaler. Bussen kører hvert 6.-8. minut og hver halve time om natten.

Havnebussen lægger til kun 5 minutters gang fra Aamanns Køkken

Det er også muligt at lade hele selskabet ankomme med båd langs kanalen.

Bemærk at biler pålægges parkeringsafgift på hele Refshaleøen.

Oplev vores lokaler på Refshaleøen

Du er velkommen til at komme forbi til en uformel snak og mærke den helt særlige stemning, der hersker i vores lokaler på Refshaleøen.

Kontakt os på telefon +45 20805200 eller send en mail til [email protected] for at lave en aftale.

Du kan også udfylde formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.





frokostordning

Book en restaurant

Lad vores hyggelige og luksuriøse restauranter danne rammen for en helt særlig begivenhed.

Aamanns_Etab_DryRun_LOWRES_017

Aamanns Etablissement
På Aamanns Etablissement på Østerbro har vi plads til 35 spisende gæster. Indretningen er moderne med inspiration fra den almodische kro.

LÆS MERE OM AAMANNS ETABLISSEMENT HER. 

IMG_8144

Aamanns 1921 - Private Dining i underetagen
Aamanns 1921 i Indre København er indrettet med specialdesignede lyse træmøbler, en imposant messinglysekrone, hvælvinger i granit, terrazzogulv og store grønne planter. Vi har plads til 80 spisende gæster plus yderligere 35 personer i vores selskabslokale i underetagen.

LÆS MERE OM AAMANNS 1921 HER.