Pocheret æg med palmekål og hollandaise

Del opskrift

Ingredienser

Æg
4 stk. æg
2 skiver godt hvedesurdejsbrød
8-10 friske forårsskud af palmekål, grønkål el lign – asparges-broccoli kan også bruges
1 spsk. olivenolie
2 spsk. smør
Evt. lidt ramsløg
Havsalt og friskkværnet peber
Urte-hollandaise
2 stk. æggeblommer
175g økologisk smør
1 stk. økologisk citron
2 dl finthakket kørvel
1 lille bdt purløg finthakket
Havsalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Pocheret æg

Bring 1,5 liter vand tilsat ca. 3 spsk. eddike i kog.
Slå et æg ud i en passende kop. Rør med et piskeris kraftigt i det kogende vand. Når strømmen ikke er for kraftig, hæld ægget ned i midten af hvirvlen.
Lad ægget pochere i det simrende vand i 21⁄2-3 min. Blommen skal være flydende.
Køl ægget ned i koldt vand, og hav det klar til du skal bruge det.

Urte-hollandaise

Smelt 300g smør til hollandaise og lad den stå lunt. Smørret skal ved brug være mellem ca. 60 grader varmt. Pisk æggeblommerne sammen med citronsaften i en kasserolle, hold gryden over helt svag varme og tag den af og på (alternativt kan saucen laves over et vandbad).

Når æggeblommerne er pisket helt luftige og er omkring de 50 grader, tilsættes det lune smeltede smør meget lidt af gangen, under kraftig piskning, lidt efter lidt. Bliver den for tyk kan den gøres mere cremet med 1-2 spsk koldt vand.

Når saucen har den ønskede konsistens, smag den til med salt og peber og evt lidt ekstra citronsaft. Vend den hakkede kørvel og purløg i, lige inden servering.

Brød

Steg brødskiverne på begge sider, i en spsk. smør på en meget varm pande.

Servering

Lun de pocherede æg op i pocheringsvandet i et lille minuts tid.
Varm en pande op, kom olivenolien på og derefter kålskudene på og rist dem kort af så de får stegefarve men uden at de falder helt sammen, kom smør på og krydder med salt og peber og lidt citronsaft.

Kom det stegte brød på to tallerkener, fordel den stegte kål over og kom derefter de to pocherede æg på hver, derefter hollandaisen, og evt. lidt kørvelskud og purløg – servér straks efter.

Se med i videoen her, hvor Adam gennemgår hvordan du kan lave retten derhjemme.

Se de mange andre lækre opskrifter fra Aamanns

  • Alle opskrifter
  • Smørrebrød
  • Hovedretter
  • Grønne opskrifter
  • Fisk og skaldyr
  • Salat
  • Tilbehør
  • Sylt
  • Sødt
  • Jul
  • Snaps