Agurkesuppe & avocadosalat

Del opskrift

Ingredienser

Agurkesuppe
2 agurker
1 nyt salatløg eller forårsløg
3 dl blade af marokkansk mynte
1/2 frisk grøn chili
1/2 tsk knust spidskommen
1 L sødmælksyoghurt naturel 3,5%
2 1/2 dl vand
havsalt og friskkværnet peber
Grillet brød & avocadosalat
6 skiver groft hvedebrød
1 forårsløg
1 lille bundt koriander
1-2 jalapenos
1/2 fed hvidløg
10 cm agurk
1 skal og saft af øko-lime
2 modne avocadoer
3 spsk olivenolie
Servering
1 lille bundt purløg
1 dl olivenolie
lidt morgenfrue- og/eller korianderblomster

Fremgangsmåde

Agurkesuppe

Skær agurkerne i grove stykker,kom dem i en blender og drys med salt. Hak løget groft og kom det i blenderen sammen med mynte, grøn chili, knust spidskommen, yoghurt og vand. Blend det hele til en glat og jævn suppe og smag til med salt og peber. Lad suppen trække i min. 1 time i køleskabet, så den bliver gennemkold og smagen sætter sig. Sæt også de dybe tallerkener til serveringen i køleskabet.

Grillet brød & avocadosalat

Snit forårsløget i tynde skiver, hak korianderen groft, skær jalape- nosi bittesmå tern og riv hvidløget fint. Skræl agurken og skær den i tern på 1 x 1 cm og kom det hele i en skål. Riv limeskallen og pres -saften i skålen. Skær avocadoerne i små tern. Kom det i skålen sammen med olivenolie, vend godt rundt og smag til med salt og peber. Rist brødskiverne på en grillpande eller i en brødrister.

Servering

Snit purløg fint. Kom 3⁄4 af purløget i et stavblenderbæger sammen med olien og blend det til en grøn olie. Fordel suppen i de kolde tallerkener og kom striber eller dråber af purløgsolie i suppen og drys med det snittede purløg. Fordel avocadosalaten på de lune brød og drys evt. til sidst med morgenfrue- og/eller korianderblomster.

Se hvordan Adam laver agurkesuppe og avocadosalat

Se de mange andre lækre opskrifter fra Aamanns

  • Alle opskrifter
  • Smørrebrød
  • Hovedretter
  • Grønne opskrifter
  • Fisk og skaldyr
  • Salat
  • Tilbehør
  • Sylt
  • Sødt
  • Jul
  • Snaps