om os

Adam Aamann

- Kærligheden til den danske frokost

"Jeg er vokset op i en selvforsynende familie på Djursland, så kærligheden til ordentlige råvarer og ærligt håndværk er kommet ind fra barnsben. Jeg elsker smørrebrød, men mest af alt elsker jeg den skattekiste af gode råvarer og tilberedningsmetoder, som den klassiske danske frokost udspringer af. Netop frokosten - og særligt smørrebrødet - er det sted, hvor det danske køkken virkelig har manifesteret sig.

For mig er frokostbordet en værdifuld tradition, hvor familien samles for at give sig tid til hinanden og maden. Derfor er det frokosten, som udgør omdrejningspunktet hos Aamanns”.

Adam_Aamann
anretnings bakke tartar - Kopi

Tidsløst smørrebrød

Vores mission er at revitalisere og opdatere det danske smørrebrød til en tidsløs og overraskende, men stadig genkendelig form, hvor smagen er i højsædet. Selvom vores smørrebrød udspringer af den klassiske tradition, er vi ikke bange for at udfordre de gængse normer, og arbejder konstant med at tilføre nye idéer og smagssammensætninger.

Hos Aamanns er fundamentet det økologiske surdejsrugbrød, som bidrager med tekstur, sødme samt bitterhed, og udgør et smags- og konsistensmæssigt modstykke til pålægget.

Brød, pålæg, grøntsager, urter, emulsioner og sprøde elementer er omhyggeligt doseret, og udgør tilsammen en gennemført æstetisk helhed med fokus på det samlede smagsindtryk.

Respekten for kokkehåndværket er en drivende kraft, der indebærer, at vi laver tingene fra bunden, og af ordentlige råvarer. Vi vælger derfor selv at sylte, braisere, stege, og bage. Frugt og grøntsager er i sæson, fisken er bæredygtig, og kødet kommer fra dyr, der har levet et anstændigt liv på friland, ligesom korn og mejeriprodukter er økologiske.

Og det startede således....

Adam åbnede sin første butik "Aamanns Deli & Take Away" i december 2006, på Øster Farimagsgade nr. 10, en uformel spiseoplevelse kombineret med Take Away, med det formål at modernisere og vitalisere det danske smørrebrød.

I 2009 åbnede Aamanns Etablissement,  en restaurant hvor fokus er smørrebrød og lune retter, og danske retter med fransk islæt både frokost og aften.

I dag består Aamanns yderligere af en restaurant i Københavns Lufthavn og Aamanns Køkken på Refshaleøen, som leverer daglig kvalitets frokostordninger for firmaer samt catering og selskaber

 

sild