Kør kødet igennem en kødhakker på finest mulige indstilling. Har du ikke en kødhakker, så skær kødet i tynde skiver, dernæst i strimler og til sidst i bittesmå tern med en meget skarp kniv.
Rør det hakkede kød med sennep og olivenolie. Smag til med salt og rigeligt peber. Sæt evt. kødet på køl, men lad det ikke stå mere end en halv time før anretning.
Skyl løvstikkebladene og tør dem i køkkenrulle. Kom dem i en blender med olien og blend i et par minutter, til olien er grøn og uden hele stykker urter.
Kom olien igennem en finmasket sigte eller et klæde, hvis du ikke vil have bladene med.
Pisk en mayonnaise:
Kom æggeblommerne i en stor skål sammen med sennep, lidt salt, peber og 1 spsk eddike og pisk det godt sammen med en elpisker, eller hvis du har et godt ballonpiskeris til at samle mayonnaisen med.
Pisk nu løvstikkeolien i æggeblommerne lidt
ad gangen i en tynd stråle. Hæld så langsomt, at olien hele tiden når at blive pisket ind i æggeblommerne. Hold af og til en pause med olien og pisk mayonnaisen godt igennem. Fortsæt til al olien er tilsat og pisk derefter
lidt vand i.
Pisk igen godt igennem – dette er med til
at sikre, at mayonnaisen ikke skiller, og at den får en flot og homogen konsistens.
Smag til sidst til med salt og evt. ekstra eddike. Stil straks mayonnaisen på køl, hvor den kan holde sig i 4-5 dage.
Skær skalotteløget i fine skiver på 1-2mm og del dem i ringe.
Skær glaskål i bitte små tern og vend dem med kapers, purløg olie og eddike.
Steg rugbrødsskiverne sprøde i smør på en varm pande og lad dem køle af til de kun er lune.
Fordel den rørte tatar ovenpå, derefter glaskål og kapers.
Kom så små dutter af løvstikkemayonnaise på og til sidst syltede rødløg, skalotteløgsringe og urter – og servér straks
Få lækre opskrifter, seneste nyt fra restauranterne, updates fra Adams køkken, gode tilbud og konkurrencer 🌾
Med et ønske om at tage sin virksomhed i en endnu mere bæredygtig retning har Adam Aamann fået økologicertificeret store dele af sine forretninger med en økologiprocent på 60-90 %. Dermed skærper Adam Aamann den kurs, han har navigeret efter siden åbningen af Aamanns Deli & Takeaway i 2006.