Hak dilden meget fint og pisk derefter alle ingredienserne grundigt sammen, indtil den brune farin er opløst. Smag til med salt og eddike.
Rør alle ingredienser sammen i en skål og smag til med salt og peber samt citronsaft og en anelse sukker.
Kom tyttebærrene i en skål sammen med sukkeret og vend bærrene godt rundt i det. Lad dem stå min. 45 minutter, til sukkeret er opløst. Holder sig i et par dage i køleskabet.
Riv rugbrødet på et rivejern, så du har ca. 1½ dl rugbrødskrummer. Smelt smørret på en pande ved god varme og kom rugbrødskrummerne på. Vend rundt i dem, mens de steger, til de er sprøde og dufter af ristet rugbrød og brunet smør. Kom krummerne i en si, så overskydende smør sigtes fra. Spred de sprøde krummer ud på et stort stykke køkkenrulle og køl af på bordet.
Skær bunden af din julesalat. Del bladene fra hinanden, skyl dem grundigt og slyng dem tørre. Tilpas bladene ved at skære dem, så de passer til størrelsen af rugbrødet.
Rens laksen – eller bed din fiskehandler om det – så den er pæn og ensartet, dvs. helt fri for bugfedt og de små nerveben, der sidder halvvejs inde i rygstykket og går ned til omkring midten af fisken. Placer laksen på et aflangt skærebræt og skær den i tynde skiver fra hovedet mod halen med en skarp filetkniv. Fjern skindet for at sikre, at der ikke er fedt eller blodårer tilbage på fisken. Skær den i tværgående skiver, ca. 3 mm tykke.
Smør en smule smør på dine rugbrødsskiver, læg skiver af laks ovenpå og derefter rævesauce. Lav små dutter af friskostcreme og kværn lidt peber over dit smørrebrød. Læg julesalaten på toppen og pynt med råsyltede tyttebær, rugkrummer og dild.
P.S. Hvis du ikke gider stå i køkkenet, kan du bare bestille stykket HER
Få lækre opskrifter, seneste nyt fra restauranterne, updates fra Adams køkken, gode tilbud og konkurrencer 🌾
Med et ønske om at tage sin virksomhed i en endnu mere bæredygtig retning har Adam Aamann fået økologicertificeret store dele af sine forretninger med en økologiprocent på 60-90 %. Dermed skærper Adam Aamann den kurs, han har navigeret efter siden åbningen af Aamanns Deli & Takeaway i 2006.