Pil løgene, halver dem og skær dem i tynde skiver på langs med fibrene. Steg løgene ved svag varme i smør i ca. 40-50 minutter.
De må ikke koge, men de skal stege langsomt og blive mere og mere brune, til de til sidst er helt mørkebrune og karamelliserede. Rør jævnligt i løgene undervejs, så de ikke brænder på.
Drys lidt hvedemel over løgene, når de er karamelliserede og vend det rundt i løgene, til melet er absorberet. Hæld derefter først sherryeddike, så vin i gryden og lad det koge næsten væk.
Kom derefter grøntsagsfonden på og lad det koge op. Kom krydderierne og krydderurter i en gaze- eller tepose, luk posen til med en snor eller en knude og læg krydderposen ned i suppen.
Lad suppen simre i ca. 25-30 minutter og fjern derefter posen. Smag suppen til med salt og peber og evt. lidt mere sherryeddike.
Skær imens flutet i tykke skiver og rist dem i ovnen ved
175 grader, i ca. 12-14 minutter, til de er helt tørre og kun en smule gyldne.
Riv osten og tænd for ovnens grill. Fordel suppen i nogle kerami- ske suppeskåle, der kan tåle at komme i ovnen. Læg to skiver brød oven i suppen i hver suppeskål og fordel den rev- ne ost ovenpå – ja, der skal masser på.
Stil skålene i ovnen under grill- elementet og gratinér osten, til den bobler og begynder at tage farve.
Tag suppeskålene ud, drys evt. med lidt friske spæde timanblade og server suppen rygende varm.