Økologi og bæredygtighed
– en del af Aamanns’ DNA
Hos Aamanns er vi stolte af at tilbyde en økologisk frokostordning, der både tilfredsstiller smagsløgene og bidrager til en grønnere fremtid. Hos os hænger velsmag, råvarekvalitet og sæson uløseligt sammen. Vi vælger kød fra dyr, der har haft et anstændigt liv på friland, og vores leverandører er nøje udvalgt med klare standpunkter inden for bæredygtighed og dyrevelfærd.
Økologisk spisemærke i sølv
Vores økologiske frokostordning er certificeret med det Økologiske Spisemærke i sølv, hvilket sikrer, at 60-90% af vores råvarer er økologiske. Vi mener, at økologi er fundamentet for en sundere og mere miljøvenlig frokostordning, der også leverer høj gastronomisk kvalitet.
I 2022 blev hele Aamanns certificeret med det Økologiske Spisemærke i sølv, der fungerer som en garanti for vores fokus på økologi.
Klimavenlig madlavning
Vi har deltaget i “Bæredygtig Bundlinje”, som har givet os indsigt i de mange facetter der findes indenfor bæredygtigt arbejde og har hjulpet os med at forbedre vores praksis yderligere. Ved at prioritere flere plantebaserede retter, bidrager vi til en klimavenlig frokostordning, der gør en forskel for både os og planeten.
Dyrevelfærd som mærkesag
Dyrevelfærd har altid været en vigtig del af Aamanns DNA. Vi mener, at mad smager bedst, når råvarerne kommer fra dyr, der har haft et godt liv. Fra fritgående høns, der lægger vores æg, til kvæg, der græsser på åbne marker, vælger vi altid leverandører, der opfylder vores høje standarder for dyrevelfærd og praktiserer god landbrugsdrift. Vores kunder kan derfor stole på, at måltider fra Aamanns er skabt med
respektfor dyrene og omgivelserne.
Skræl er ikke skrald!
En frokostordning uden madspild er central for vores bæredygtige vision. Derfor har vores køkkenchef Carsten i mange år, sammen med hans dygtige team i køkkenet, arbejdet på at finde måder at genbruge størstedelen af alt hvad, nogle måske, ville definere som madaffald fra produktionen. Det gælder alt fra endeskiver og rester af vores rugbrød, som laves til chips og rugkrummer som topping til pålæg, vi fermenterer blomkålsstilke og bruger dem som smagsgiver i vores vegetariske retter, vi bruger alle ender af grøntsager, som normalt ville smides ud, til at lave vores egne fonder og stilke fra urter bruger vi til at lave urteolie til dressinger og mayonnaiser. Fantasien sætter grænsen, og vi har heldigvis ikke nået den endnu!
Sådan skaber vi en grøn frokostordning, hvor intet går til spilde.
Aamanns første bæredygtighedsrapport
Vi er i øjeblikket ved at udarbejde vores første bæredygtighedsrapport i Aamanns, som vil give en dybere indsigt i vores bæredygtighedsinitiativer og mål. Her kommer vi bl.a. til at fokusere på at lave vores allerførste CO2-beregninger og giver et overblik over, hvilke områder vi vil gøre endnu bedre i fremtiden for at
blive en endnu mere miljørigtig frokostordning.
Når den er klar, bliver rapporten tilgængelig her på websiden,
så I kan følge vores rejse mod en endnu grønnere fremtid.
Vil du vide mere om økologi i Aamanns?
Interesseret i vores firmafrokost?
Hvis vi har vækket din appetit, så anbefaler vi en to-ugers prøveperiode af vores frokostordning, så I kan opleve, hvordan vores frokostordning som medarbejdergode kan skabe glæde på arbejdspladsen. De fleste af vores kunder vælger dog at fortsætte
langt ud over prøveperioden. Vores priser er konkurrencedygtige og kan tilpasses afhængigt af leveringsstedet.
Vær opmærksom på, at vi tilbyder levering uden for København også.
Du kan altid fange os på +4520805200 eller [email protected] og høre nærmere,
eller du kan udfylde formularen herunder – så kontakter vi dig!
Vi glæder os til at høre fra dig!