FAQ

Vi har listet mange af de spørgsmål, som vi ofte bliver stillet i forbindelse med vores frokostordning.

Hvis du ikke kan finde svar på netop dit spørgsmål, så kontakt os på telefon 20805200 eller send os en mail på [email protected]

 

Hvilken type mad leverer Aamanns?

Vores frokost består af en varm ret med mulighed for at vælge vegetarisk alternativ. Hertil er der 3 slags pålæg, en fyldig salat, og en lettere salat af årstidens grønt med hjemmerørt dressing. Det hele suppleres med vores hjemmebagte brød og en ugentlig dag med sødt.

Flere gange årligt leveres smørrebrød i stedet for buffet. Frokosten består denne dag af 2 stk. smørrebrød pr. person + salat + ostebræt.

Aamanns Køkken udsender menukort over ugens menu om fredagen ugen forinden eller senest mandag formiddag. Menuerne er med forbehold for justeringer ift. råvaretilgængelighed.

Er maden økologisk?

Vores kød er friland og vores korn- og mejeriprodukter er økologiske. Vi vægter de rene råvarer, og vi vægter dyrevelfærd.

 

Hvad hvis virksomheden har personer, der er vegetarer?

Hvis I har vegetarer ansat, som har et naturligt fravalg af kød mv., giv os endelig besked herom, så kan vi levere et alternativ til den daglige varme ret.

Hvad hvis virksomheden har personer, der har ALLERGI?

Hvis I har personer med allergi, så kan Aamanns Køkken altid kontaktes for nærmere oplysninger om allegener i dagens menu.
I øvrigt gør vi os umage på vores menukort med at oplyse om udvalgte allergener (laktose, gluten, nødder) samt info om svinekød i menuerne.

Hvilken tid får vi maden leveret?

Frokosten leveres på alle hverdage (mandag-fredag) i tidsrummet mellem kl. 10.30-12.00. Maden leveres serveringsklar i skåle/fade. Virksomheden sørger selv for tagbestik og opsætning af buffet.

Hvor længe kan maden holde sig?

Maden må max. stå fremme til kl. 13.00. Eventuelle rester fra frokosten bør kasseres, medmindre det har været på køl, dog bør rester fra frokosten ikke gemmes til dagen efter eller til aftensmaden.
Vi anbefaler, at kolde retter som pålæg, ost og salat sættes i køleskabet, og at den varme mad opbevares i termokasser til serveringstidspunktet (undgå at løfte låget på varmekasserne før anretning).

Hvad gør vi med returemballage?

Brugt service tømmes for rester og skylles af kunden. Vores chauffør tager kasser og brugt service med retur den følgende leveringsdag. Aamanns Køkken sørger for rengøring af service.