Hvordan bliver smørrebrødet anrettet?

  • Vores smørrebrød bliver anrettet i vores FCS-godkendte engangsemballage hvorfra det er nemt at stille på bordet til en buffet eller tallerkenanrette det.
  • Smørrebrødet bliver pyntet færdigt med det sprøde element og urter, så det er nemt for dig at gå til. Vi anbefaler at få ordren leveret så tæt på spisetid som muligt, så du får det helt frisk og dermed den bedste kvalitet. Skal smørrebrødet stå mere end 30 minutter inden det skal spises anbefaler vi at få leveret pynten ved siden af, da det ellers kan nå at falde lidt sammen. Skriv blot hvis du ønsker pynten ved siden af stykkerne, i kommentarfeltet på din ordre.
  • Vi pakker som udgangspunkt ordrerne så vi bruger så lidt emballage som muligt, men hvis du ønsker f.eks. portionsanrettede ordrer – dvs. én æske pr. person, kan vi godt håndtere dette. Skriv venligst “portionsanrettet” i kommentarfeltet. Vi forbeholder os retten til at tillægge et ordregebyr ved portionsanretning. Du kan læse mere om dette her.
  • Hvis du ønsker smørrebrødet anrettet på sorte skiferfade, kan dette naturligvis også lade sig gøre. Kontakt venligst vores Customer Care, [email protected], så hjælper vi med at ændre din ordre, så den anrettes på skiferfade i stedet for. Skiferfade skal returneres til Aamanns. Vi forbeholder os retten til at opkræve betaling for ikke returnerede skiferfade. Du kan læse mere om dette her.

Hvordan bliver minismørrebrødet anrettet?

  • Du kan vælge om du vil have vores minismørrebrød leveret i vores FCS-godkendte engangsemballage, eller om det skal anrettes på vores sorte skiferfade.
  • Hvis du vælger engangsemballage og ønsker vi leverer ordren, er leveringsprisen billigere end hvis du vælger levering på skiferfade.  
  • Hvis du vælger minismørrebrød anrettet på vores sorte skiferfade, er det nemt  at stille ind på bordet til en buffet. 
  • OBS: Hvis du har bestilt anretning på vores skiferfade, kan du ikke få plads til dem i et alm. køleskab. Målene på fadene er 53cm×32,5cm.

     

  • Uanset om du vælger engangsemballage eller anretning på skiferfade, anbefaler vi, at du får vores toppings leveret ved siden og selv anretter dette, så minismørrebrødet har det bedste udtryk umiddelbart inden servering. Det er nemt at gå til da vi markerer hvilke toppings hører til hvilke minismørrebrød.

Hvor mange minismørrebrød er der i hver æske / på hvert fad?

  • Der kan være op til 20 stykker minismørrebrød i hver æske, hvis du vælger vores engangsemballage.
  • Der kan være 30 stykker minismørrebrød på ét fad, hvis du vælger sorte skiferfade.

Hvordan bliver minismørrebrød anrettet?

  • Vi anretter som udgangspunkt ordren så hver variant ligger sammen – f.eks. på ét fad eller i én æske. 
  • Hvis du ønsker at få minismørrebrød blandet så der er flere forskellige varianter anrettet sammen på ét fad, pålægger vi ved større ordrer et gebyr, da det er en tidskrævende proces. Læs vores handelsbetingelser her for læse mere om gebyret.

Hvordan bliver buffeten anrettet?

  • Vores buffet bliver altid anrettet i vores engangsemballage, som er lige til at stille på bordet. Der kan være elementer i buffeten, der kan lunes, her vil emballagen være egnet til at komme i ovnen, så det er nemt at gå til. Har du ikke mulighed for at lune retterne, kan de også nydes kolde. Der er med andre ord ingen af vores retter der kræver tilberedning.
  • Emballagen skal ikke returneres til os efter brug. 
  • Ved større bestillinger (over 15 kuverter) vil vi anrette buffeten med mere end ét fad af hver ret, således at man kan stille buffeten op på to forskellige områder.
  • Alle retterne leveres med de sprøde elementer og urterne ved siden af, så det kan pyntes af lige inden servering. Det er nemt at gå til da vi markerer hvilke toppings hører til hvilke retter.