Siden her er sidst opdateret 24.06.2025

På siden her kan du læse om:

Økologi

Siden Aamanns blev grundlagt i 2006, har økologi og bæredygtighed været centrale værdier for os. Derfor er alle Aamanns-enheder certificeret med det statskontrollerede Økologiske Spisemærke i sølv – din garanti for, at 60-90 % af vores råvarer er økologiske.

Du finder det sølvfarvede mærke hos Aamanns Deli & Takeaway på Østerbro og i Carlsberg Byen, i Aamanns Bageri, hos Aamanns Frokostordning og Aamanns Køkken & Event – samt på vores restauranter Aamanns 1921, Aamanns Replik og Aamanns Genbo.

Vi tror på, at økologi og ansvarlighed er vejen frem – og det forpligter i alt, hvad vi laver.

Kvalitet og velsmag vil altid være vores primære kompas. Med et stigende kvalitetsniveau i de økologiske råvarer, er vi nu et sted, hvor vi kan introducere mere økologi og bibeholde den samme gode smag. Der er ingen grund til at lade være 

– Adam Aamann

Dyrevelfærd

Hos Aamanns er dyrevelfærd en naturlig del af vores madfilosofi. Vi tror på, at råvarer fra dyr, der har haft et godt liv, både smager bedre og føles bedre at servere.

Derfor vælger vi samarbejdspartnere, der deler vores værdier om ansvarlighed og respekt for både dyr og natur. Vi stiller høje krav til vores leverandører – og det kan smages.

Madspild

Genanvendelse af rugbrød – et naturligt skridt mod mindre madspild

I Aamanns arbejder vi aktivt med at minimere madspild og øge genanvendelsen i hele vores produktion. Ét af vores fokusområder er de mange rugbrødsendeskiver, der opstår som rest i vores smørrebrødsproduktion.

Tidligere brugte vi dem til rug-crumbles, chips, knækbrød og granola – men i 2024 tog vi skridtet videre. Nu genanvender vi endeskiverne direkte i bagningen af nyt rugbrød. Ved at opbløde de stadig friske skiver i vand, får de nyt liv i rugbrødet og bidrager med både smag og struktur.

Målet er at genanvende 100 % – svarende til 4 tons – af vores rugbrødsendeskiver inden udgangen af 2025. Det er cirkulær madproduktion i praksis.

Leverandører

Vi benytter så vidt muligt danske produkter, og det er vigtigt for os, at kødet kommer fra dyr, der har levet et anstændigt liv på friland.

Derfor er vores leverandører udvalgt med baggrund i klare standpunkter på områder som bæredygtighed og dyrevelfærd. Herunder kan du læse om vores leverandører som vi er stolte af at samarbejde med.

Aamanns er stolte af at samarbejde med Birkemosegaard – et af Danmarks ældste biodynamiske landbrug, hvor bæredygtighed, biodiversitet og respekt for jorden er omdrejningspunktet.

Om Birkemosegaard
Min Gris blev grundlagt i 2012 af kokken Mikkel Hesselager, der ønskede at gøre op med importeret kød og i stedet fremme dansk, økologisk kød fra dyr, der har levet et meningsfuldt liv. Virksomheden samarbejder med økologiske og biodynamiske landmænd, hvor dyrene bidrager til naturpleje og biodiversitet, før de slagtes lokalt på gården.

Vores samarbejde
Hos Aamanns deler vi Birkemosegaards værdier om ansvarlig og regenerativ fødevareproduktion. Vi anvender deres sæsonaktuelle grønt i vores smørrebrød, frokostordninger og menuer, fordi vi ved, at smag og bæredygtighed går hånd i hånd.

Samarbejdet med Birkemosegaard er en vigtig del af vores engagement i at tilbyde råvarer, der er produceret med omtanke for både mennesker, dyr og natur.

Læs mere om Birkemosegaard her

Aamanns er stolte af at samarbejde med Østagergård – en socialøkonomisk virksomhed og biodynamisk landbrug, der kombinerer fødevareproduktion af høj kvalitet med meningsfuld beskæftigelse for unge og voksne med særlige behov.​

Om Østagergård
Siden 1989 har Østagergård arbejdet med at styrke livskvaliteten for mennesker med psykiske og sociale udfordringer gennem uddannelse, fællesskab og ansvar. Gården tilbyder Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), beskæftigelsesforløb og botilbud, hvor eleverne deltager aktivt i dagligdagen – fra landbrug og mølleri til køkken og naturpleje.

​Østagergård dyrker omkring 220 hektar jord og producerer biodynamisk korn, som forarbejdes i deres eget mølleri til frisk, stenkværnet mel. Dette mel anvendes i deres bageri og sælges til restauranter og butikker på Sjælland.

Vores samarbejde
Hos Aamanns deler vi Østagergårds værdier om bæredygtighed, social ansvarlighed og kvalitet. Derfor anvender vi deres biodynamiske mel i vores køkkener, hvilket ikke blot sikrer en høj smagskvalitet, men også støtter op om et projekt, hvor mennesker får mulighed for at udvikle sig gennem meningsfuldt arbejde.​ Samarbejdet med Østagergård er en del af vores engagement i at tilbyde bæredygtige og etisk producerede råvarer til vores gæster.

Læs mere om Østagergård her

ØNSK Kaffe er stolte af at samarbejde med små, økologiske kaffebønder i Peru og Nicaragua – bønder, der dyrker skyggekaffe med respekt for miljø, biodiversitet og deres lokalsamfund.

Om ØNSK Kaffe
ØNSK blev grundlagt i 2017 af Andreas Kirk og Rasmus Ditlev med det klare mål at ændre kaffeindustrien fra bønne til kop. Virksomheden skærer alle unødvendige mellemled væk og handler altid direkte med bønderne, som dyrker 100 % økologisk skov- eller skyggekaffe. Det sikrer levende økosystemer, reduceret CO₂-aftryk og bedre betaling til kaffebønderne.

Vores samarbejde
Vi er meget glade og stolte over at have ØNSK Kaffe i alle vores Aamanns-afdelinger. Derfor kan du altid få serveret en kop økologisk kaffe i topkvalitet hos os.

Læs mere om ØNSK Kaffe her

Friis-Holm Chokolade er stolte af at indkøbe kakao direkte fra udvalgte småbønder i Nicaragua og Honduras – kvalitetsbevidste avlere som dyrker unikke kakaosorter med bæredygtighed, biodiversitet og etiske vilkår i centrum.

Om Friis-Holm Chokolade
Friis-Holm blev grundlagt i 2007 af kok og chokolademager Mikkel Friis-Holm Ottosen, som drev ideen om “bean-to-bar”-chokolade helt hjem i eget land. Efter at have arbejdet med Scharffenberger i Californien og taget del i kakaoprojekter i Nicaragua, opbyggede han i 2015 sin egen produktion i Hvalsø og flyttede i 2019 til nye faciliteter i Herslev, Lejre.

Filosofien bag produktionen er konsekvent kvalitet og etik. Mikkel kender alle led i kæden – fra bønne til færdig chokolade – og samarbejder direkte med bønder, som høster og fermenterer kakao under kontrollerede forhold. Det sikrer både smagsfulde nuancer og fair priser til producenterne, ofte 10–20 % over andre certificeringer.

Vores samarbejde
Hos Aamanns er vi stolte af at bruge Friis‑Holm chokolade på vores ikoniske pålægschokolademad, som serveres på alle vores afdelinger. Med to tykke skiver mørk Friis‑Holm-chokolade, et perfekt knæk og som let smelter ud over smørstegt brioche, rammer vi smagen af barndom. Sammen med en fyldig bær- eller frugtkompot og enten karamelsauce eller vaniljecreme, vækker vores chokolademad nostalgiske minder og overrasker smagsløgene.

Læs mere om Friis-Holm Chokolade her

Aamanns første bæredygtighedsfortælling

Sidste år fik vi udarbejdet vores allerførste bæredygtighedsfortælling i Aamanns, som giver indblik i vores initiativer, ambitioner og vejen frem mod en endnu grønnere forretning.

Her deler vi blandt andet vores første CO₂-beregninger og sætter fokus på de områder, vi vil arbejde målrettet på at forbedre på kort og lang sigt.

Læs vores bæredygtighedsrapport her