kyllingelår i smør (confit)

Kyllingelår confiteret nænsomt i smør med timian, laurbær og hvidløg, til kødet er saftigt og mørt. Afsluttes med sprødt skind ved servering og masser af smag fra den langsomme tilberedning.

Ingredienser

Kyllingelår i smør
8 gerne økologiske eller som minimum frilands)
50 g salt (ca. 1–1,2 % af kødets vægt)
500 g smør
4 kviste timian
3 laurbærblade
3 fed hvidløg (let knuste)
1 tsk sort peber

Fremgangsmåde

Klargøring

Del kyllingelårene i overlår og underlår. Gnid dem med salt og læg dem på køl i minimum 1 time – gerne natten over.

Smør

Læg kyllingestykkerne tæt sammen i en gryde sammen med timian, laurbær, hvidløg og peber. Dæk med smør.

Tilberedning

Varm langsomt op og lad det stå ved lav varme, så det kun småsimrer. Kyllingen skal bare koge og tilberedes roligt i fedtet.
Lad det stå i ca. 1 time og 10 minutter, til kødet er mørt og slipper benet.

Afkøling

Tag gryden af varmen og lad kyllingen køle af i smørret.

Opbevaring

Læg kyllingelårene i en beholder og sørg for, at de er helt dækket af smør, skal som minimum stå til næste dag. Opbevar på køl – her kan de holde sig i ca. 3 uger.

Servering

Tag kyllingen op og steg den kort på varm pande eller i ovn i lidt af smørret, så skindet bliver helt sprødt.

Note

Vælg en god kylling – det kan smages her. Smørret kan gemmes og bruges igen til nye lår eller til pande- og ovnstegning af kartofler, rodfrugter og meget mere
både smør og kylling kan fryses efter confitering til senere brug.