20 års jubilæum

I 2026 fejrer vi 20 år med Aamanns

I 2006 åbnede Adam Aamann sin første lille deli på Østerbro med en ambition om at give smørrebrødet et velfortjent kvalitetsløft.

Dengang var smørrebrød ikke noget, kokke med respekt for sig selv arbejdede med. Det var i høj grad blevet overtaget af industrien.

20 år senere er det en anden historie.

Aamanns har været med til at give smørrebrødet en ny plads på den gastronomiske scene - med fokus på gode råvarer i sæson, håndværk og en tilgang, der løfter smørrebrødet fra klassiske madder til moderne serveringer.

I dag spænder Aamanns fra restauranter og takeaway til frokostordning og events. Fælles for alle er en respekt for råvaren, kærlighed til håndværket og mad, der smager af det, det er lavet af.

Og det vil vi gerne fejre.

I løbet af 2026 sætter vi fokus på de første 20 år med Aamanns - med særlige smørrebrød fra arkiverne, fejringstilbud og nedslag i de idéer og øjeblikke, der har formet os undervejs.

Vi kigger tilbage, men mest af alt frem. For ambitionen er den samme som i 2006: At blive ved med at forny og forfine det klassiske danske smørrebrød.

Tak til alle, der har været med fra begyndelsen, til jer, der er kommet til undervejs – og til jer, der først lige har lært os at kende.

Vi er jer meget taknemmelige.