Riv bagekartoflen på den grove side af rivejernet og kom den i et viskestykke. Vrid så meget af vandet ud af kartoflen som muligt.
Rør den hakkede fisk med salt og peber til en sej konsistens. Kom derefter den revne kartoffel i sammen med løg, dild og æg. Rør igennem og tilsæt til sidst fløden. Strø melet over, rør det hele meget grundigt igennem, jo mere der røres, jo bedre vil den hænge sammen.
Kom olie og smør, halvt af hver, på en varm pande. Når smørret syder, formes fiskefrikadellerne med en ske og lægges forsigtigt på panden. Steg frikadellerne, så de bliver fint stegt på begge sider og faste indeni.
Find opskriften på hjemmelavet remoulade her
Tilmeld dig vores smørrebrødspost og få seneste nyt fra restauranterne, lækre opskrifter, updates fra Adams køkken, gode tilbud og konkurrencer