Økologi og ansvarlighed
Økologi
Hos Aamanns arbejder vi med økologiske råvarer, fordi det giver mening at holde igen med sprøjtegiften, og fordi det smager bedre.
Det gælder alt vores brød, i vores mejeriprodukter og en stor del af vores kød, fisk og grøntsager. Ikke fordi det skal være et princip for enhver pris - men fordi det hænger sammen med den kvalitet, vi gerne vil stå inde for.
Økologi giver ofte bedre råvarer at arbejde med - mere smag, bedre tekstur og færre genveje i produktionen. Det stiller krav til os i køkkenet, og det kan vi godt lide.
For os er økologi ikke et mål i sig selv, men et valg vi træffer hver dag, når vi køber ind og sammensætter menuen.
Ansvarlighed
Vi går op i, hvor vores råvarer kommer fra - og hvordan de er blevet til.
Kød fra dyr, der har haft ordentlige forhold. Grøntsager i sæson. Leverandører, vi kender og kan stå inde for og som leverer stor kvalitet.
I køkkenet bruger vi det hele. Brød bliver til nye elementer, grøntsager får nyt liv i andre sammenhænge, og vi arbejder løbende på at få mest muligt ud af det, vi har.
Det betyder mindre spild, bedre udnyttelse af råvarerne - og i sidste ende bedre mad.
Social ansvarlighed
Hos Aamanns tror vi på, at gode arbejdspladser skaber god mad og bedre oplevelser for vores gæster. Derfor bestræber vi os på at være en arbejdsplads, hvor det er rart, sjovt og udviklende at gå på arbejde – og hvor der er plads til alle.
Vi prioriterer læring og personlig udvikling højt. Det gælder også vores fokus på grøn efteruddannelse, hvor vores kokke arbejder med smag, håndværk og nye perspektiver på råvarer and kreative anvendelser.
I sidste ende handler socialt ansvar om mennesker – om at skabe et sted, hvor man har lyst til at være, udvikle sig og bidrage.


