Appelsinmarmelade med vanilje

En klassisk marmelade med masser af dybde, der passer perfekt til ostebordet, morgenbordet eller som et sødt element på smørrebrødet.

Ingredienser

Ingredienser
750 g økologiske appelsiner (ca. 3 stk.)
350 g sukker (evt. lyst rørsukker)
1 citron
1 stang vanilje

Fremgangsmåde

• Kog de hele appelsiner i rigeligt vand i 1–1¼ time til de er møre. Lad dem køle af.
• Fjern blomsten, skær appelsinerne over og fjern eventuelle kerner.
• Skrab frugtkødet ud. Hak skallen meget fint (evt. gennem kødhakker). Blend eller hak pulpen fint.
• Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom appelsin, sukker og vanilje i en gryde.
• Kog op og lad simre i 5–10 minutter.
• Smag til med citronsaft og tilsæt citronskal. Justér evt. med lidt ekstra sukker.
• Kog igennem igen i ca. 5 minutter og hæld den kogende marmelade på skoldede sylteglas. Skru låget på.
Holdbarhed:
Minimum 6 måneder på køl uåbnet
Ca. 1 måned på køl efter åbning