Hvide asparges med hollandaise

Del opskrift

Ingredienser

Asparges
1 kg hvide asparges
Hollandaise
3-4 spsk. citronsaft
3-4 spsk vand
250 g smør
3 stk. æggeblommer
1/2 tsk. salt (efter smag)
Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Kogning af de hvide asparges

Bring en gryde med vand (evt. med lidt af aspargesskrællerne) og rigeligt salt i op at koge. Trim 0,5 cm af enderne og skræl de hvide asparges grundigt! Kog aspargesene hele i 5-8 minutter, afhængigt af tykkelsen. Test med en kniv eller skær et stykke af – de skal være lige akkurat møre.

Hollandaise

Smelt smørret og lad det stå lidt, så det deler sig i klaret smør og vallen i bunden. Kog citronsaft og vand op og lad det koge i 1min. lad detkøle lidt af. Pisk æggeblommer i en kasserolle, sammen med lidt salt og citronsaft-vandet, over et lavt blus eller et vandbad, pisk grundigt indtil massen bliver lys og luftig. Tilsæt det lune klarede smør gradvist, først lidt ad gangen, og derefter i en rolig strøm, indtil det er emulgeret i æggecremen. Smag til med citronsaft, salt, peber.

(Hvis saucen skiller, tilsæt en spsk iskoldt vand i kanten af gryden og pisk kraftigt og koncentreret i kanten med vandet og saml saucen).

Server de varme asparges med hollandaisesauce hældt over den nederste trediedel. Tip: du kan også supplere hollandaisen med finthakkede krydderurter som, kørvel, purløg og/eller basilikum.

Se de mange andre lækre opskrifter fra Aamanns

  • Alle opskrifter
  • Smørrebrød
  • Hovedretter
  • Grønne opskrifter
  • Fisk og skaldyr
  • Salat
  • Tilbehør
  • Sylt
  • Sødt
  • Jul
  • Snaps