Fjern stilkene på tomaterne og skær et lille kryds i modsatte ende. Kog vand op i en gryde, kom tomaterne i gryden i 2 minutter og kom dem derefter i en skål med iskoldt vand. Flå skindet af og hak dem.
Varm olien i en stegepande over medium varme, tilsæt chili og hvidløg og steg, til det dufter og hvidløget kun lige bliver en anelse lysebrunt i kanten. Tilsæt hurtigt de flåede og hakkede tomater og krydr med salt. Lad det simre i ca. 15 minutter. Kog imens pastaen i masser af kogende letsaltet vand, til den er al dente.
Saucen skal gerne være tyk på dette tidspunkt. Hvis den ser for tør ud, så tilsæt lidt af pastaens kogevand. Rør eddiken i saucen og krydr efter smag. Hæld vandet fra pastaen og vend pastaen rundt i saucen. Kog, indtil saucen overtrækker hvert stykke pasta. Fordel derefter retten i skåle, dryp lidt olie og riv parmesan over og top til sidst med basilikumbladene.
Få lækre opskrifter, seneste nyt fra restauranterne, updates fra Adams køkken, gode tilbud og konkurrencer 🌾
Med et ønske om at tage sin virksomhed i en endnu mere bæredygtig retning har Adam Aamann fået økologicertificeret store dele af sine forretninger med en økologiprocent på 60-90 %. Dermed skærper Adam Aamann den kurs, han har navigeret efter siden åbningen af Aamanns Deli & Takeaway i 2006.