Hvide asparges med hollandaise

Del opskrift

Ingredienser

Asparges
1 kg hvide asparges
Hollandaise
3-4 spsk. citronsaft
3-4 spsk vand
250 g smør
3 stk. æggeblommer
1/2 tsk. salt (efter smag)
Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Kogning af de hvide asparges

Bring en gryde med vand (evt. med lidt af aspargesskrællerne) og rigeligt salt i op at koge. Trim 0,5 cm af enderne og skræl de hvide asparges grundigt! Kog aspargesene hele i 5-8 minutter, afhængigt af tykkelsen. Test med en kniv eller skær et stykke af – de skal være lige akkurat møre.

Hollandaise

Smelt smørret og lad det stå lidt, så det deler sig i klaret smør og vallen i bunden. Kog citronsaft og vand op og lad det koge i 1min. lad detkøle lidt af. Pisk æggeblommer i en kasserolle, sammen med lidt salt og citronsaft-vandet, over et lavt blus eller et vandbad, pisk grundigt indtil massen bliver lys og luftig. Tilsæt det lune klarede smør gradvist, først lidt ad gangen, og derefter i en rolig strøm, indtil det er emulgeret i æggecremen. Smag til med citronsaft, salt, peber.

(Hvis saucen skiller, tilsæt en spsk iskoldt vand i kanten af gryden og pisk kraftigt og koncentreret i kanten med vandet og saml saucen).

Server de varme asparges med hollandaisesauce hældt over den nederste trediedel. Tip: du kan også supplere hollandaisen med finthakkede krydderurter som, kørvel, purløg og/eller basilikum.

CPH Marathon og tidligere lukket søndag d. 11. maj

Grundet marathon i Indre By, kan du opleve større forsinkelser på din levering søndag d. 11. maj. Vi anbefaler derfor, at du selv afhenter sin ordre fra vores Deli og Takeaway på Østerbro eller i Carlsberg Byen.

Herudover fejrer vi vores personale og hele holdet er derfor til årsfest til aften 🎉
Derfor lukker vi vores restauranter samt Deli og Takeaway tidligere denne dag, hvor sidste bestilling er kl. 15.30.

Vi håber på jeres forståelse.