Mayonnaise

Del opskrift

Ingredienser

Ingredienser
2 æggeblommer
1,5 spsk dijonsennep
1 spsk hvidvins- eller æbleeddike
5 dl neutralt smagende olie – majs, vindruekerne eller solsikke
1-2 tsk havsalt friskkværnet peber
1-2 spsk koldt vand

Fremgangsmåde

Mayonnaise

Kom æggeblommerne i en stor skål sammen med sennep, 1 spsk eddike, lidt salt og peber og pisk det godt sammen med et piskeris eller med en elpisker.

Pisk nu olien i æggeblommerne lidt ad gangen i en tynd stråle. Hæld så langsomt, at olien hele tiden når at blive pisket ind i æggeblommerne. Hold af og til en pause med olien og pisk mayonnaisen godt igennem.

Fortsæt til al olien er tilsat og pisk derefter lidt vand
i. Pisk igen godt igennem – dette er med til at sikre, at mayonnaisen ikke skiller, og at den får en flot og homogen konsistens.

Smag til sidst til med salt og evt. ekstra eddike. Stil straks mayonnaisen på køl, hvor den kan holde sig i 4-5 dage.

Se med her hvor Adam rør en perfekt mayonnaise

Se de mange andre lækre opskrifter fra Aamanns

  • Alle opskrifter
  • Aamanns Grønne Køkken
  • Smørrebrød
  • Sødt
  • Tilbehør

Info vedrørende ordrebestillinger
til søndag den 19. september

Grundet halvmaraton i indre by søndag den 19. september, er vi desværre nødsaget til, at lukke ned for webshoppen
fra kl. 10.00 til kl. 16.00.
Vi tager kun imod bestillinger der kan afhentes fra vores
 Deli & Takeaway på Øster Farimagsgade 10.

Du/I er velkommen til at ringe på 20805201, som vil være behjælpelig med at oprette en ordre.