Aamanns søger topmotiveret Customer Care kollega

Er du vild med kundeservice og har flair for koordinering, relationer og salg? Vil du arbejde i en dynamisk virksomhed, der sætter bæredygtighed og kvalitet i højsædet?

Så læs mere her.

Introduktion

Vores dejlige kontor ligger på Refshaleøen i København, med udsigt til Den Lille Havfrue.  Det er også på denne lokation, at vi har vores unikke event venuen samt vores populær kantine, som netop er nomineret til kantineprisen, som Danmarks bedste kantine. Vi har ca. 150 daglige glade frokostgæster i kantinen og herudover tilbereder vores køkken vores økologiske frokostordning, som leveres til en lang række virksomheder i København, der er samme lækre frokost, som vi serverer i kantinen. Det er netop vores kantine og frokostordning, som du skal være med til at sikre fortsat har høje standarder og fortsat udvikler sig.

Om jobbet

Du vil have en professionel og personlig kommunikation med kontaktpersonerne hos vores frokostordningskunder. Du besvarer alle henvendelser via mail og telefon, og vil indimellem også besøge kunderne. Vi har en feedbackkultur, hvor vi aktivt arbejder med ris og ros og konstant udvikler os baseret på vores kunders feedback. Der vil være en række administrative opgaver så som renskrivning af menuer, opdatering af diverse skemaer og kommunikation med køkken, kollegaer, transportleverandør mv. samt lave salg til nye kunder, udarbejde kontrakter samt udvikle kundeportefølje. Vi har systemer for det meste, og du vil få en grundig oplæring. Du vil også være ansvarlig for vores kantinelokale og sikre, at lokalet altid er indbydende for frokostgæsterne. Du vil min. et par gange i ugen være vært/-inde i kantinen.

Du indgår i vores Customer Care team, og vil bidrage til vejledning og besvarelse af henvendelser fra kunder og gæster i vores øvrige enheder via mail og i høj grad telefon. Dette inkluderer bordreservationer, oprettelse af takeaway ordrer i vores Deli & Takeaway og generel kundeservice. Du vil være med til at sikre, at alle henvendelser besvares professionelt og med et stort smil. I øvrigt hjælper vi hinanden med både stort og småt.

Det er en fordel, at du har kendskab til gastronomi, og det er et naturligt krav, at du altid yder service af højeste kvalitet, og er klar på at fastholde og udvikle en sublim kundeservice. Du referer til vores Customer Care Manager.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med kundeservice
  • Er struktureret og detaljeorienteret
  • Er samarbejdsvillig, udadvendt og positiv
  • Er handlekraftig og selvstændig
  • Har administrativ erfaring
  • Taler og skriver dansk og engelsk
  • Er en god kollega samt er løsningsorienteret

Vi tilbyder

  • Frihed under ansvar på en spændende arbejdsplads
  • Et tæt knyttet team
  • Faglig udvikling i en vækstende organisation
  • Et alsidigt job, hvor du aldrig keder dig
  • Et professionelt og samarbejdende kollegateam med passion for kvalitet
  • En virksomhed der står for professionalisme, kvalitet og bæredygtighed
  • En af Danmarks bedste frokostordninger hver dag

When I started at the deli 4 years ago I was merely sure about my career but now with support from my colleagues and Aamanns I have been developing as a chef and now it is not just a job but my passion. Working at Aamanns I have been getting immense opportunities and recognition which I felt really important for work satisfaction. On top of that, as a chef, I have learned about time management, stress management, work ethics, teamwork. communication and many more.´

– John, Souschef, Aamanns Deli & Takeaway, Østerbro

Kontakt os

Send din ansøgning og CV til [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi vurderer kandidater løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt til [email protected] og mærk den ”Customer Care”.

Start: August 2024.

Arbejdstid: som udgangspunkt 9-17 alle hverdage, med mulighed for enkelte vagter på helligdage og nogle weekender
Løn: Efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Customer Care Manager Sara Kirkeby på [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!
Klik her og læs mere om Aamanns. Du finder os også på Facebook, Instagram og LinkedIn

Om Aamanns

Aamanns er stiftet af kokken Adam Aamann, som i 2006 åbnede sin første smørrebrødsrestaurant og Take Away på Østerbro i København. Dengang som i dag, er udgangspunktet kvalitets smørrebrød med afsæt i det klassiske danske frokostkøkken men i en ny fortolkning.  I dag har Aamanns en række forskellige forretninger, der alle arbejder med samme gastronomiske værdisæt og transformerer den høje kvalitet, som vi er kendt for i vores smørrebrød, til andre retter. 

Indsatsen med at revitalisere og genopfinde smørrebrødet har kastet meget anerkendelse af sig.  Både fra de mange glade stamgæster, men også fra anmeldere danske såvel som internationale. Restauranterne Aamanns Etablissement og Aamanns 1921 er f.eks. igennem en lang årrække blevet anbefalet i Guide Michelin. I 2019 vandt vi prisen ”årets smørrebrød” fra Danske Madanmeldere.  

Aamanns består i dag af nedenstående forretninger. 

  • Aamanns Deli & Take Away (siden 2006) 
  • Aamanns Etablissement, frokostrestaurant (siden 2009) 
  • Aamanns Frokostordning (siden 2015) 
  • Aamanns Køkken & Event, venue og kantine på Refshaleøen (siden 2015) 
  • Aamanns 1921, restaurant (siden 2017) 
  • Aamanns Replik i Skuespilhuset (2021)
  • Aamanns GENBO (2022)
  • Aamanns Botanical Senses (sæbeserie og lotion)  
  • Aamanns Kryddersnaps (snaps-serie i samarbejde med Braunstein) 
  • Aamanns kogebøger 

Innovation og tradition er to sider af samme sag

Det er stadig kærligheden til det danske frokostkøkken, der er selve grundstenen i Aamanns – og det skinner igennem i både vores frokostetablissementer og Michelin-anbefalede restauranter. Hver eneste ret er skabt med ønsket om at give nye smagsoplevelser med afsæt i de gamle traditioner, hvor god kvalitet, sæsonaktuelle råvarer, økologi og dyrevelfærd var et vilkår – ikke en holdning. 

Og derfor handler Aamanns ikke om at revolutionere den gastronomiske scene. Det handler om at finde tilbage til den gode smag – og gøre den endnu bedre gennem nye og moderne fortolkninger. 

4 gode grunde til at søge job hos os

En klar målsætning i alt, hvad vi laver

Som medarbejder hos Aamanns bliver du en del af en stolt arbejdsplads

Vi holder den gode tone og står sammen

Vi gør en indsats for at sikre et sundt og godt arbejdsmiljø

Dine idéer tæller og bliver hørt.

Innovation en afgørende del af vores grundfortælling

Balance mellem arbejde og hverdag

Hos kan du gå på arbejde – og holde fri – med god samvittighed

Og så har vi altid brug for dig uanset din nuværende erfaring!

Andre spændende karrieremuligheder

  • Alle stillinger
  • Administration
  • Front of house
  • Back of house
Back of house

Kokke til Aamanns restauranter

Om jobbet Hos Aamanns har vi travlt, og vi søger derfor løbende passionerede og strukturerede kokke til vores fire restauranter Aamanns Replik, Aamanns 1921, Aamanns

Back of house

Chef for Aamanns 1921

About the job Aamanns 1921, nestled on Niels Hemmingsens Gade in Copenhagen’s bustling Inner City, opened its doors in August 2017, representing a dedication to

Skuespilhuset_aamanns_Replik
Back of house

Chef for Aamanns Replik

About the job Aamanns Replik is our newest restaurant in the iconic building housing Skuespilhuset. With one of the best views of the Copenhagen canals

Jeg fandt mig hurtigt godt til rette som nyansat eventchef i Aamanns. Jeg har fået en udfordrende stilling, i en virksomhed der er i rivende udvikling.Tingene går til tider hurtigt, men vi er et utroligt stærkt og dynamisk hold, som altid bakker hinanden op. Også på tværs af vores respektive afdelinger. Det er vigtigt for mig, at jeg bliver vist tillid i min ansættelse og jeg arbejder med et produkt jeg er stolt af. Det gør jeg oprigtig her i Aamanns